Der er spor at finde, og en jagt er i gang. Kom med på en rejse gennem Londons brostensbelagte gader i 1897, hvor der sker “mustiske” ting, der sætter scenen for denne spændende eventyrmusical. Den unge mus Olivia er på en mission for at finde ud af, hvorfor hendes far er forsvundet og opsøger den berømte Basil Mus på Baker Street for at få hjælp. Sporet leder til den kyniske professor Ratigan. Indeholder afbildning af tobak.