Serie fra 2017
| Genre: | Drama |
|---|---|
| Tilføjet: | 1/1 2017 |
Historien begynder I 1961, da Joan Crawford, som er sig inderligt bevidst om sin egen aldring – og om sin efterhånden pressede økonomi – ser Marilyn Monroe vinde en Golden Globe. Sladderjournalisten Hedda Hopper ser hende forlade stedet i vrede og fuldskab og kræver en udtalelse fra hende om Monroe mod til gengæld ikke at skrive om hendes brandert. Desperat efter at vinde endnu en Oscar pløjer hun sig igennem filmmanuskripter og romaner, men kan ikke finde en god kvindelig rolle, før hendes hushjælp og personlige assistent, Mamacita, viser hende romanen om Baby Jane. Hun får hurtigt instruktøren Robert Aldrich om bord på projektet og overbeviser ham om at hyre Bette Davis til den anden hovedrolle. Men at overbevise Bette Davis om at lave filmen med sin gamle rivalinde er en anden sag. Robert skal dernæst kæmpe mod studiechefer, som vil have yngre stjerner, men får til slut overbevist en modstræbende og affærdigende Jack Warner, som har en bitter fortid med Bette, om at give filmen grønt lys. Joan finder dog snart grunde til at blive forurettet mod Bette, selv om hun higer efter hendes respekt. Undervejs får vi kendskab til detaljerne omkring opløsningen af Bettes ægteskab med Gary Merrill og hendes tilbøjelighed til at prioritere karriere over privatliv. Da optagelserne til Hvad skete der egentlig med Baby Jane? går i gang, bryder spændingerne mellem Joan og Bette ud med det samme og sætter filmen under et urimeligt pres. Mens Joan er mest optaget af sit image og desperat suger al den ros til sig, hun kan få, fokuserer Bette på sin kunstneriske kunnen. Duoen bliver inviteret til et middagsinterview hjemme hos Hedda Hopper, men vil de levere den saftige sladder, som hun tørster efter?
Produktionen af Baby Jane er I gang, og Joan foreslår Bette en alliance. Deres første handling er at få udskiftet en køn, ung, blond skuespillerinde i en mindre rolle. I et flashback ser vi, hvordan en ambitiøs Joan ønskede at spille mere krævende roller og skiftede fra MGM til Warner Bros. Hun endte med at blive brugt af Jack Warner som et redskab til at styre Bette, studiets problembarn – og med at vinde en Oscar med en rolle i Mildred Pierce, en rolle, som Bette takkede nej til. Tilbage på settet, synes Bette og Joan at komme fint overens. Warner planlægger at lancere filmen bredt, men beder Bob om at få sine stjerner tilbage i totterne på hinanden for omtalens skyld. Bob fodrer derfor Hedda Hopper med nogle saftige og slibrige historier til hendes spalte på trods af hustruen Harriets advarsler om farerne ved sladder. Da Bette og Joan begynder at strides igen, befinder han sig midt imellem dem, præcis som han ønskede det, så han kan fortsætte med at manipulere dem. Men det er ikke nok for Warner, som er overbevist om, at deres kemi på lærredet afhænger af deres gensidige had, og han beder derfor Bob om at eskalere tingene. Joan ved dog også, hvordan man manipulerer. Imens lader Bette sine frustrationer gå ud over datteren, B.D. efter at have mødt sin udkårne i filmen, Victor Buono, og får efterfølgende brug for en ven.
B.D. har en dårlig indflydelse på Joans yngre tvillingedøtre Cindy og Cathy og pådrager sig Joans vrede – alt imens hun tilsidesætter sin ældste datter, Christina, skønt Joan ikke selv ser det på den måde. Kort tid efter får Joan yderligere en grund til harme, da Robert overbeviser Bette om at lade ham caste B.D., som ikke er skuespiller, til at spille nabodatteren. Joan betror sig til Bette med en personlig historie om sin første seksuelle oplevelse i en meget ung alder og også om sin opvækst på en kostskole, hvor hun blev opdraget af nonner. Bette er også åben omkring sin fortid, og Joan begynder at udvikle en vis sympati for hende. Hedda Hopper fyrer imidlertid op under Joans jalousi ved at trykke en historie, som får fejden til at blusse op igen, samtidig med at Bette og Joan konkurrerer om at komme i betragtning til en Oscar. Snart begynder Joan at kludre til optagelserne af Bettes store dramatiske scener. Efterhånden som optagelserne af Baby Jane fortsætter, bliver fejden fysisk, og de to kvinder begynder bevidst at skade hinanden under optagelserne. Imens begynder Bette, trods sine umiddelbare forbehold, at blive fortrolig med sin medspiller Victor Buono. Hun bliver kontinuerligt distraheret af, hvor talentløs B.D. er, og deres forhold bliver anstrengt – særligt da Bette tilsidesætter hende for at blive oppe for at tale med Victor. Og den stoiske Mamacita må trøste Joan, da hun lider under tomheden i hjemmet, efter tvillingerne er rejst på sommerlejr. Da den kulminerende strandscene skal filmes, forsinker Joan produktionen med sin forfængelighed, men hun kan stadig ikke overstråle Bette, så hun vender sig mod Hedda for hjælp. Og Joans tåbeligheder får Jack Warner til at kræve, at optagelserne skal tages om.
Dårlig omtale plager Baby Jane op til premiereaftenen, og da deres agenter fortæller Bette og Joan, at de ikke har modtaget nogen nye tilbud, bereder de sig på fiasko. Joan fyrer sine agenter hos William Morris, som ikke har formået at skaffe nye roller til hende, mens Bette, som er blevet tørret af på en ny, ung agent, vælger den upassende løsning at sætte en annonce i Variety. Robert er bekymret for, om han er nødt til at sælge sit hus, hvis Baby Jane bliver en fiasko. Imens forsøger Pauline at overskride kønsbarriererne og søger Mamacitas hjælp for at pitche et manuskript til Joan, som hun selv har skrevet og også ønsker at instruere i et Hollywood, der har meget få kvindelige forfattere og instruktører. Joan ser imidlertid dét at blive tilbudt et projekt af en kvindelig instruktør som et tegn på, at hendes karriere er endegyldigt færdig, og giver Pauline et uønsket råd. Hen ad vejen lærer Pauline præcis, hvis støtte hun kan regne med. Bette udeliver fra Baby Janes forpremiere, men Joan bliver og er vidne til filmens modtagelse. Det er et uventet hit – men kritikerne elsker Bette, ikke Joan. En stadig mere fordrukken Joan nægter at hjælpe med at promovere filmen, i særdeleshed da hun får mistanke om, at Jack Warner forsøger for at få Bette nomineret til en Oscar frem for hende selv. Bette nyder imidlertid sin nye popularitet, men da hendes eneste jobtilbud er i en TV-produktion, bringer hun et nyt projekt til Robert. Et projekt i samme stil som Baby Jane. Robert ønsker dog, at hans næste projekt skal være en prestigefilm, hvilket ikke ender godt. Mens alle overvejer deres næste træk, bliver Oscar-nomineringerne annonceret.
Bette er på vej til at slå alle rekorder og vinde sin tredje Oscar for Bedste Skuespillerinde, mens Joan er blevet ignoreret. Joan er såret og oprevet og tager hen til formanden for The Academy. Her tilbyder hun at præsentere og overrække én af priserne til ceremonien, så hun kan blive i rampelyset. Bette drives til vanvid af pressens besættelse af hendes og Joans strid og beder sin veninde, Olivia de Havilland, som selv ligger i en strid med Joan Blondell, om en tjeneste. Joan og Hedda starter en hemmelig kampagne for at påvirke medlemmer af The Academy til at stemme imod Bette. Og Joan kontakter Geraldine Page og Anne Bancroft, som begge er nominerede som Bedste Skuespillerinde, og tilbyder at lave lobbyarbejde for dem, mod at hun får lov til at modtage statuetten på deres vegne, hvis de vinder. Mens Joan forbereder sig på at deltage i ceremonien, modtager hun et lidenskabeligt råd fra en gammel ven – et råd hun ikke følger. Bette indrømmer over for Olivia, hvor meget det rent faktisk betyder for hende at vinde, og hun reagerer ikke pænt, da hun opdager, at Joan forsøger at stjæle rampelyset fra hende.
Joan spiller med i endnu en gyserfilm (Spændetrøjen), denne gang instrueret af gimmick-showmanden, William Castle, og ender med at deltage i publicity-stunts under sin værdighed. Hun vender udmattet hjem fra turnéen, og i frustration over ikke at have fået nogen nye tilbud de sidste ni måneder, mens ældre, mandlige kollegaer stadig har masser af gang i deres karrierer, langer hun ud efter Mamacita. Jack Warner bemærker både denne og andre lignende films succes – ”Hagsploitation” film, som degraderer aldrende skønhedsdronninger. Sulten efter endnu et hit presser Warner Robert til at samle det originale hold for at lave en opfølgning – inklusive både Bette og Joan. Robert sluger sin stolthed og accepterer jobbet, men advarer samtidig Jack om, at det bliver sidste gang nogensinde, de to samarbejder. Og snart har Robert uønsket nyt til Jack, men det har dog intet med filmens stjerner at gøre. Bette og Joan ender hurtigt i højspændte forhandlinger om filmen, der i første omgang kaldes What Ever Happened to Cousin Charlotte? I mellemtiden får Hedda en helbredsmæssig forskrækkelse og grubler over sin karriere og sit eftermæle. Hun advarer Joan om, at nogen fra hendes fortid udgør en trussel. En hemmelig, pornografisk film fra Joans fortid kan risikere at dukke op til overfladen igen. Men advarslen forvandles til en trussel, da Joan ikke vil spille med på Heddas sidste store scoop. Og endnu større modvilje kommer frem, da Joan konfronterer sin afpresser. Da optagelserne til Charlotte går i gang, befinder både Joan og Robert sig i et personligt kaos.
En usikker Joan begynder på optagelserne til Tys ... tys, Charlotte, men er jaloux på Bettes forhold til Robert. Bette giver Joan noter om hendes præstationer på settet, og Joan finder rasende ud af, at Bette er producent på projektet. Deres fejde spidser til, og Joan er også forbitret på Robert. Samme aften røber Bette i et øjebliks ubetænksomhed sin sårbarhed over for Robert – sin store usikkerhed vedrørende sin mangelende sex-appeal. En tanke, der blev forstærket, da hun som blot 22-årig overhørte Jack Warner sige det … og at han ville ønske, at hun lignede Joan Crawford. Joan vækker Bette senere samme aften med nogle vrede beskyldninger, og det efterfølgende skænderi fører til flere ubetænksomme indrømmelser om den bitterhed, de har følt over for hinanden i årevis. Ikke lang tid efter simulerer Joan sygdom som reaktion på endnu engang at føle sig forbigået, men Bette er fast besluttet på, at produktionen ikke skal udsættes, og det fører til en stadigt større hårdknude. B.D. kommer med et uventet ønske til Bette, som fører til flere spændinger mellem mor og datter.
1969: Joan bor nu i en lejlighed Manhattan og kæmper med ensomheden. Som et resultat af nogle medicinsk ukloge beslutninger, hun tog i sin ungdom for at blive mere fotogen, forværres hendes helbred, og hun accepterer en hovedrolle i en horrorfilm. Da hun ankommer til settet, er hun langt fra imponeret over hverken produktionen eller indkvarteringen. Hun bliver også tilbudt en bogkontrakt, som vil kunne blive en sand guldgrube ifølge hendes agent – skønt de råd, hun giver i bogen, står i skærende kontrast til hendes virkelige liv. Trist og modløs over offentlighedens syn på hende, tager hun en skæbnesvanger beslutning. Samtidig er Bette desperat efter at finde arbejde efter Tys ... tys, Charlotte's fiasko, og hun begynder at tage roller i skrækkelige projekter, herunder otte TV-serier, der aldrig kommer i produktion. Hun er misundelig på Katharine Hepburn, som stadig spiller med i prestigefyldte film. Som årene går, drikker Bette mere og mere, og hun må forholde sig til sin egen rolle i det tilspidsede forhold til datteren og børnebørnene. Konfronteret med endnu en rival i Faye Dunaway, reflekterer Bette over sin uberettigede fejde med Joan … især da hun erfarer, at Joan har kræft.
